Jeg er indre_ekko og er en dansk kunstner og digter der kommer fra Djursland, jeg arbejder i grænselandet mellem poesi, musik og teknologi.
Jeg har skrevet digte i flere år, men det tog for alvor fat efter min skilsmisse for nogle år siden. Jeg havde brug for at sætte ord på alt det, der rumlede indeni. På tankerne, følelserne, frustrationen, savnet og alt det, der ellers bare blev ved med at fylde.
Jeg havde brug for at få det ud. Og måske også for at finde lidt ro i det nye liv der ventede mig. Digtene blev mit fristed.
Et sted, hvor jeg ikke behøvede at forklare eller pakke noget pænt ind, men bare kunne lade ordene komme, som de kom.
Det fristed bruger jeg stadig.
For jeg mærker meget. Jeg føler meget. Og jeg tænker meget.
Nogle gange sikkert også lidt for meget.
Men det er netop der, mange af teksterne opstår.
I det rum mellem tanker og følelser, hvor noget begynder at presse sig på og kræver at blive skrevet ned her og nu, i det jeg kalder mellemrummet i mit indre_ekko.
indre_ekko begyndte som et behov for at give mine digte en stemme, så jeg ikke bare kunne læse ordene, men også høre dem, og mærke dem på en anden måde end at jeg blot læste dem op for mig selv, og opleve, hvad der skete, når de fik lyd og musik omkring sig.
Og selve vejen ud i verden begyndte faktisk ret tilfældigt.
Da jeg havde lavet mit første digt med musik, ville jeg bare gerne kunne høre det på min Google-højttaler. Problemet var, at jeg havde en iPhone, og jeg kunne ikke få mine MP3-filer afspillet på højttaleren da en iphone ikke understøttede det.
Min lidt krøllede hjerne fandt derfor på en løsning:
Jeg hopper da på Spotify, så kan jeg høre dem via appen. Det var egentlig hele planen, og det var kun til mig selv og for mig selv.
Da mine første sangdigte så lå der, gik jeg med dem alene et stykke tid.
Det var stadig meget personligt, og jeg havde ikke nogen tanke om, at de skulle ud til andre mennesker, det var til mig selv og kun mig selv. Men efter noget tid, valgte jeg dog at dele dem med nogle af de venner som havde været der for mig på min rejse.
Jeg havde brug for at dem der havde været tæt på mig hørte mine tanker.
De mente, at andre også burde høre dem, og fik mig mere eller mindre skubbet og presset mig til at komme over på TikTok.
Og derfra gik det stærkt.
Meget stærkere, end jeg havde forestillet mig.
Det, der var begyndt som mit eget lille fristed, begyndte pludselig at ramme noget hos andre mennesker.
Flere lyttede med. Flere delte. Flere skrev, at de kunne genkende sig selv i ordene.
indre_ekko blev pludselig og helt uventet en ting, jeg havde selv forventet 50 måske 100 følgere hvis det blev rigtig vildt.
Men det voksede og blev til en ting, et sted.
Et frirum for tanker, følelser og fortællinger, som ikke altid passer ind andre steder. Et sted, hvor det godt må gøre ondt. Hvor man godt må savne, elske, være vred, være knust, være håbefuld eller bare være menneske uden først at skulle gøre følelserne præsentable. Et sted hvor det er ok at vise hvad man føler.
I dag har indre_ekko små 16 måneder efter det startede i maj 2025 rundet 1,5 millioner streams på Spotify, mere end 9,5 millioner visninger på sociale medier.
Samtidig er fællesskabet vokset til mere end 16.000 følgere på de sociale medier. Men tallene er ikke det vigtige.
Det vigtigste er de mennesker, der skriver, at en tekst ramte noget i dem.
At et sangdigt satte ord på noget, de selv havde svært ved at sige. At de følte sig set, forstået eller bare lidt mindre alene.
Det er der, indre_ekko giver mening.
Mine tekster bliver skrevet, når de kommer. Direkte fra hjertet og fra det mellemrum, hvor tankerne får lov at flyde frit, før fornuften når at redigere dem. Vi skal turde vise det sårbare, det der gør ondt, for der bor poesien, det ægte det menneskelige.
De handler om kærlighed, tab, savn, vrede, håb, relationer, mørke, mennesker og alt det andet, vi går rundt med indeni, men ikke altid får sagt højt.
Her bliver følelserne ikke gjort pænere, end de er.
Teksterne er ærlige, personlige og uden filter.
indre_ekko skal være et sted, hvor også de følelser og fortællinger, vi normalt gemmer væk, får lov til at stå frem råt og uforstyrret.
Jeg synger ikke selv. I stedet bruger jeg teknologi og AI som en del af den kreative proces til at give mine tekster stemmer og musikalske udtryk. Derfor kan stemmen skifte fra sangdigt til sangdigt.
For mig handler det ikke om en bestemt stemme. Det handler om at finde den stemme, den lyd og den stemning, der bedst bærer ordene og følelsen i det enkelte sangdigt.
Følelsen kommer først.
Teksten kommer efterfølgende.
Teknologien er værktøjet der samler det hele og giver det en stemme.
indre_ekko er derfor hverken kun digte og er ikke musik. Jeg kalder dem sangdigte.
Et sted midt imellem, hvor poesi, musik og ny teknologi smelter sammen til fortællinger, der forhåbentlig kan mærkes.
For mig findes de vigtigste ord ofte netop der.
I mellemrummet.
Mellem det, vi tænker, og det, vi siger.
Mellem det, vi viser andre, og det, vi gemmer.
Mellem stilheden og lyden.
Velkommen ind i mit mellemrum.
Velkommen til mit indre_ekko ❤️