Jeg ser dig

Jeg ser dig begyndte som en venskabelig udfordring mellem min veninde Maiken og mig.

Hun udfordrede mig til en lille sangdigt-konkurrence, hvor hun gav mig tre ord eller sætninger, som skulle flettes ind i teksten:
De grå øjne
Lyset i det fjerne
Den hemmelige ingrediens

Jeg syntes, idéen var så sjov, at jeg inviterede mine følgere med og bad dem finde på mine næste tre ord eller sætninger.
Resultatet blev:
Rodløs rolig
Overset
Trold

Så stod jeg pludselig med seks meget forskellige ord og sætninger, der alle skulle finde deres naturlige plads i det samme sangdigt.

Ud af den lille venskabelige konkurrence voksede Jeg ser dig.

For mig blev det et kærlighedsdigt, men ikke kærlighed i den klassiske forstand. Kærlighed findes også mellem venner og mellem mennesker, som gennem livet får et særligt og dybt bånd til hinanden.
Det handler om de mennesker, der betyder noget for os, men som vi måske ikke altid husker at fortælle det.

Om at huske at sige det.
At huske at vise det.
Og ikke mindst at huske at se de mennesker, vi har i vores liv.

For at blive set handler om meget mere end bare, at nogen lægger mærke til, at man er der.
Det handler om at blive set for den, man er.
For det man føler, det man kæmper med, det man giver til andre, og alt det, som ikke altid kan ses udefra.

Da udgivelsen nærmede sig, inviterede jeg igen mine følgere med ind i projektet. Jeg bad dem sende navnet på et menneske, de gerne ville sige “Jeg ser dig” til.
Der kom rigtig mange navne, som kom til at danne et hjertet på coveret til JEG SER DIG.
På den måde blev fællesskabet omkring indre_ekko en del af hele sangdigtets rejse. Fra de første seks ord til det færdige cover.

Og midt i det hele står Maiken, et helt igennem fantastisk menneske, som jeg er glad for at have mødt gennem indre_ekko

Tak, Maiken, fordi du udfordrede mig, og tak fordi du er et dejligt og fantastisk menneske.

Jeg ser dig. ❤️